Så fik jeg endelig nosset mig sammen til, at begynde til noget budo igen, og hvad var mere naturligt, end at starte det tætteste sted på hvor jeg bor og hvor jeg studerer? Jeg faldt, lidt tilfældigt, over Temple Gym på Artillerivej herude på Amager, som ganske billigt tilbød mixed martial arts, muay thai og brazilian jiu-jitsu 6 dage om ugen, og da jeg ikke har haft heldet med mig i andre københavnske klubber (og da de ligger ret langt væk) tænkte jeg, at det måtte være på sin plads at tage en prøvetime hos TG her til aften.
… Og jeg må sige, at det var en helt igennem positiv oplevelse. Der var en hyggelige stemning på holdet, der lugtede godt af sved efter de foregående hold og det var bare rart at komme igang igen efter næsten 1½ års stilstand.