Kl. 12:59
Tilbragte natten i et thailandsk fængsel… Så kan man da også sige at man har prøvet det. Var ude at køre lidt scooter sammen med et par stykker i går aftes, men blev væk fra gruppen, så jeg tænkte at jeg ville køre hjem, hvilket blot resulterede i, at jeg kørte forkert i en gyde. Der stod et par thai’ere som jeg spurgte om vej, men de fattede ikke en brik engelsk, (u)heldigvis kommer der så den her politibil kørende og stopper, og jeg tænker fedt, så kan jeg da spørge dem om vej… Men nej, istedet bliver jeg sat ind bag i politibilen og bliver kørt til politistationen og finder ud af at jeg er anholdt for “money laundry”, altså hvidvaskning af penge! Det var praktisk talt det eneste betjenten kunne sige på engelsk og jeg endte med at tilbringe natten i et fængsel, et forfærdeligt hell hole, der sad vel en 15 stykker hvoraf et par sad i noget der mindede (og lugtede) om deres pis og lort. Der lugtede forfærdeligt, og morgenmaden jeg fik serveret vil jeg slet ikke begynde at beskrive, alt i alt var det simpelthen hæsligt. Heldigvis var der en af de indsatte der kunne tale nok engelsk til, at han forstod at jeg blev nødt til at snakke med myndighederne. Han var heldig nok til, at få fat på én fra turistpolitiet der kunne tale engelsk, og jeg blev løsladt, mod kaution på 15.000 baht, samt 4.000 yderligere som jeg skal betale til en dommer imorgen tidlig, hvorefter alt der her lort gerne skulle være ude af verden – og af en eller anden uforklarlig grund får jeg de 10.000 baht tilbage(!)
Så alt i alt har i dag været en rigtig, rigtig lortedag, og mest af alt vil jeg bare gerne væk lige nu, men jeg blev lovet af gutten fra turistpolitiet, Nat, at efter imorgen skulle alle mine bekymringer gerne være ude af verden – så håber jeg blot at jeg kan stole på det.