Jeg har valgt at ligge en lille smagsprøve ud på min seneste novelle, som jeg lagde sidste hånd på i morges:

Kattene
******

Prolog

Der var engang en mand. Manden levede en ganske stille tilværelse med sig selv og sine katte. Med alle sine katte delte Manden en ganske stille tilværelse for dem selv i et ganske stille hus i en ganske stille by. Huset havde Mandens fader selv bygget for mange år siden. Det havde været et ganske charmerende lille bosted indtil faderen gik bort hvilket, som tiden går, var en del år siden. Nu boede Manden alene med sine katte og passede sig selv og dem, for Manden betragtede dem som sine kæreste ejendele. Som sine egne børn.

Manden stod op tidligt, hver morgen for at fode kattene. Man måtte jo stå tidligt op når man skulle fodre så mange katte. Han gik ofte forbi byens torv om aftenen for, at aftage resterne af den fisk der ikke blev solgt. Den ville jo alligevel gå til spilde, og så kunne kattene jo lige så godt, nyde et ordentligt måltid. Nu var det imidlertid sådan, at Manden med alle sine katte ikke var specielt vellidt i byen. Han havde tit bemærket folks bebrejdende blikke og hørt folk tale om ham bag sin ryg. Ensom. Eneboer. Særling. Mærkelig. Men Manden tog sig ikke særligt af folks snak. Snak var jo bare snak, og han havde nok i sine elskede katte.

Sådan levede Manden med sine katte. Nu var det imidlertid sådan, at ét efterår, et bemærkelsesværdigt vådt efterår, vågnede Manden til lyden af dråber mod det kolde gulv. Dryp. Dryp. Dryp. Tre slag efterfulgt af en stille pause. Så tre slag til. Pause. Dryp. Dryp. Dryp. Tidens tand var begyndt, at sætte sig i faderens hus. Manden vendte og drejede sig i sengen, men den insisterende dryppede lyd, og dens rytme holdte Manden vågen og kattene vågen. Fra alle kroge og sprækker i huset kunne man høre kattenes jammer. Manden steg ud af sengen og klarede problemet med en spand. Det løste ikke problemet med lyden, men i det mindste var der ikke vand over hele gulvet dagen efter.

Men én ulykke kommer sjældent alene, og specielt ikke i et så gammelt hus. Natten efter kunne man atter høre lyden af katte der jamrede i mørket. To sprækker havde nu vist sig i det gamle loft. Manden ordnede problemet som han havde gjort aftenen før, men den natten efter viste der sig en tredje sprække, og inden længe var manden løbet tør for spande.

******

Hele novellen vil snarest være at finde på www.fyldepennen.dk