Tilbage i de vandte folder – på godt og ondt. For nogle år siden, det må være en fire eller fem år siden, var jeg eftersigende indehaver af en eller anden form for kreativ begavelse, ihvertfald ifølge min lærerinde i dansk. Jeg havde åbenbart et talent for at skrive og udtrykke mig i ord. “Hvor er det lige blevet af?” tænkte jeg så til mig selv her forleden. Der var engang hvor jeg kunne spinde en fin lille novelle frem ud af ingenting så det kunne jeg sikkert stadig finde ud af.

Jeg satte mig derfor for, at jeg ville begynde at skrive igen, mest af alt fordi jeg mangler en hobby (man har jo så meget tid til overs når man er single) og fordi jeg ville udfordre mig selv lidt hen over ferien. Jeg satte mig ned og begyndte på en historie, noget der lige faldt mig ind. Jeg skrev omkring to sider før jeg ramte væggen. Forfatterens værste mareridt: skriveblokering, et fænomen der har sat en kæp i hjulet på adskillige forfatteres virke, nogle gange i flere år eller helt permanent. Det er to dage siden nu, og jeg er stadig ikke kommet videre.

En af mine gamle dårlige vaner, der går helt tilbage til børnehaveklassen når vi sad og lavede tegneserier og historier va netop at jeg aldrig færdiggjorde noget som helst – adskillige historier og tegneserier er gået i vasken på den konto. Kan det virkelig passe at mit seneste påfund skal ende samme sted som alle de andre? Skraldespanden?