Posted by: Jonas | februar 25, 2009

Reflektioner over et årti

Tiden er så småt begyndt, at gå meget, meget stærkt. Da jeg kom i skole i går, fandt jeg ud af at jeg kun havde 44 dage tilbage inden jeg bliver student. I dag er det 43 dage. Om 43 dage har jeg været i det danske uddannelsessystem i 13 år, og kan se frem til en velfortjent pause. Jeg har ingen ambitioner om, at vende tilbage før tidligst 2010. Men set i retrospekt er der heller ikke ret lang tid til. Når man tænker over det, er det skræmmende at tænke på, hvor hurtigt de sidste 12 ½ år er gået. Folkeskolen virkede som en evighed. Da man gik i 6. klasse var der 100 år til man gik ud af 9. Men da man stod med sit eksamensbevis efter 9. klasses afslutning og så tilbage på de sidste 10 år, var det gået skræmmende stærkt. Det er den samme følelse man sidder med nu, over halvvejs gennem 3.g og godt på vej mod at afslutte 3 år på gymnasiet.
3 år der har farvet én en hel del. Man kan ikke lade være med at reflektere over, hvor meget de 3 år har farvet én. Hvor meget man har gennemgået, på godt og ondt, hvor meget man har udviklet sig og hvor meget ens bekendte har udviklet sig. Ingen både på godt og ondt. Man ser tilbage på alle de forhåbninger man lavede sig, da man sagde farvel til sine gamle lærere og klassekammerater fra folkeskolen, og alle løfterne om genforeninger, klassefester og gensyn. Så kigger man tilbage på tiden efter. Hvor mange klassefester og genforeninger har vi haft? Ikke nok, det er helt sikkert. Vil det samme ske for min nuværende klasse? Det håber jeg oprigtigt talt ikke, men desværre er jeg ikke så god til at spå om fremtiden. Hvem ved, hvor folk havner henne efter gymnasiet? Hvem ved hvor jeg havner henne? Vi lever i en stor verden og vi har alle muligheder.
Men alt taget i betragtning har det været 3 gode år, som jeg ikke ville bytte for noget som helst. Venner er kommet, venner er gået, men når man kommer ud på den anden side har det været det hele værd. Nu står vi snart, 23 mennesker med en studentereksamen i hånden og en rød hue på hovedet. Alle skal vi nu begynde, at tage stilling til hvad vi skal bruge de næste mange år på. Uanset hvor jeg ender, så ser jeg frem til det.


Svar

  1. Set i bakspejlet, hvor jeg nu har 27 års “erfaring” som student, er der da nogle ting du har fået helt godt fat i. Hvor har man mange forventninger og drømme omkring fremtiden, nogle af dem lykkes ganske godt og andre bliver bare ved drømmen (godtnok for det – måske…) Uden drømme dør fantasien og livet.

    Mine tre år på Gymnasiet vil jeg heller aldrig bytte for noget andet. Når vi mødes, som til vores 25 års-jubilæum for et par år siden, var det ligesom om at vi lige havde snakket sammen forleden dag, sådan har det været gennem alle årene når vi har mødtes. Der kommer nogle kilo på eller af, der er kommet nogle flere erfaringer til, men i bund og grund er vi stadig de glade, ubekymrede drenge og piger vi var dengang under Fuglsang-Damgaards beskyttende vinger (de fleste af os i al fald)

    Nu står i så snart og er dem der “er den” i jeres glade smil og jeres rød/hvide huer(den HELT rigtige hue – jo…) Til alle jer, og til dig Jonas, i særdeleshed vil jeg bare sige dette : Kast jer ud i livet, i får kun denne ene chance, afprøv, udforsk og nyd hver eneste dag. Op i r**** med hvad i kommer til at lave i fremtiden, bare det er noget der er med til at give jer glæde og lykke i hverdagen.

    Mit liv har bestemt ikke fulgt den vej jeg havde planlagt da jeg stod med huen på men i dag er jeg det lykkeligste menneske på jorden, jeg har mit livslys og alle vore dejlige unger og hver dag får jeg lov at være sammen med dem…
    Husk at det glade hjerte lever længst ;-D

    Mange hilsener fra en halvgammel stodder


Leave a response

Your response:

Kategorier