Posted by: Jonas | september 17, 2008

Fascistoide lorte-aflysninger

Klokken er 08:27. Jeg sidder foran computeren på skolen, og er temmelig negativ. Nu tænker du sikkert: Jamen hvorfor sidder du og skriver en blog mens du burde have undervisning? Ét ganske kort svar: Jeg har ikke undervisning i øjeblikket! Jeg burde have kemi, men mine to timer er aflyste fordi min lærer er syg/væk.

Det er selvfølgelig ikke hendes skyld. Hvad jeg derimod finder en smule frustrerende er, at vi ikke får noget at vide om dette før vi står på skolen. På Hjørring gymnasium bruger vi, som så mange andre steder, FirstClass, et slags klassenetværk hvor man kan udveksle opgaver, og informationer mellem elever og lærerer. Det tager derfor ikke mere end 2 minutter, lige at skrive en mail hvori der står om man kan komme og undervise eller ej.

Jamen, du skal jo i skole uanset hvad, siger du nok. Jamen, der er ingen grund til at du kan få lov at sove to timer længere, siger du sikkert. Jo! Der er nemlig en pointe med at lade os tage to ekstra timer på øjet,  hvis det er muligt. Jeg går nu i 3g, og mange jeg kender er ved at køre træt i skolen. Ved at køre træt i afleveringer og for mange lektier, og tit og ofte bliver man nødt til at sidde oppe til klokken lort om natten for at kunne nå sine lektier. Så ville det være kærkomment hvis man bare engang imellem kunne få muligheden for at sove lidt længere hvis ens to første timer i skolen alligevel er aflyste.

Det hjælper heller ikke ret meget på moralen, når man så endelig tager sig sammen til at komme op af sengen, efter for få timers søvn og opdager at man stod op to timer for tidligt.


Leave a response

Your response:

Kategorier