Som tiden dog flyver!

Den ene dag går man ud af børnehaven og begynder i skole, med tjavset hår, sår på knæerne og gylp på hagesmækken. Den anden bliver du voksen og dine veninder skal pludselig giftes! Så begynder tiden ligssom at indhente én.

Jeg husker tydeligt hvordan det var, at gå i de små klasser i folkeskolen. Husker mine lærere gennem børnehaveklassen, 1. klasse og helt op til 9. klasse. Det føles som igår at jeg tog min afsluttende eksamen på Bagterpskolen i Hjørring, og satte sejl mod gymnasiet, og nye, mere spændende eventyr, og så er jeg endda også ved at være færdig der. 3g slutter om en otte måneders tid.

Nu sidder jeg på Hjørrings helt nye bibliotek, i Metropolen som de begyndte at bygge for noget der minder om 4 år siden, og jeg husker da tydeligt at der ikke lå nogen stor, hvid betonklods dér tidligere. Men nu gør der. Jeg var i dag i byen for at købe en bryllupsgave. Ikke til en kusine der langt om længe skal giftes, “du skal giftes inden du fylder 40, så du har travlt!“-agtigt,  nej. Det er såmænd min gamle makker jeg trænede jiu-jitsu med for et par år siden. I en alder af kun et par og 20 år. Så mærker man pludselig tidens drøje hug til maven. God morgen! Nu begynder det sgu at blive alvorligt!

Når dine veninder begynder at skal giftes – tusind gange tillykke forresten! – så ved man også at der ikke er langt til pensionsopsparinger, selvangivelser og skattesvig.

Men i og for sig, ved man det jo godt. Måske skal man tage det alt sammen med et gran salt. Vi bliver jo ikke yngre end vi er nu. Så kan vi lige så godt følge flowet.
Men det var sgu tider, dengang man ikke havde alle de bekymringer, der nu engang følger med en voksen persons liv.