Jeg skal sgu love for at der har været gang i koncertåret, 2008.

Tog på Skanderborg tirsdag i forrige uge, til seks dage i bøgeskovens skygge. Der var BARE dømt 80′er hits da Rocazino åbnede Labland onsdag kl 23, tænk at den (efterhånden) gamle dame, stadig synger som hun gjorde på de næsten 20 år gamle albums. Vi nåede at opleve Nightwish (hvorefter regnen begyndte og oversvømmede mit telt), Pretty Maids, Dodo & the Dodo’s, Danser med Drenge, Michael Learns to Rock og naturligvis guitar guden, Eric Clapton (der skuffende nok, ikke rigtig spillede nogle af hans schlagere, her tænker jeg naturligivs på Tears in Heaven, My Father’s Eyes, Change the World, Sweet Home Chicago og Lay Down Sally). Trods alderen er det stadig imponerende at se hvordan han kan få sin guitar til at synge på dén måde. Mit festivalsmæssige højdepunkt!

Så var der jo naturligvis rockens ukronede konge/gud, Meat Loaf der spillede i Kolding igår. Helt igennem sublimt! Specielt i forhold til hans, i forhold til, lettere sørgelige koncert sidste år ved Rock under Broen. Dengang var det tydeligt, at han virkelig skulle kæmpe for at overleve den 1½ time han var på scenen. Det var helt, helt anderledes i år! Koncerten blev åbnet kl. 21 og varede helt til 23:30… 2½ times ren rock ‘n roll, fra en af genrens aller største (bogstaveligt talt) navne.

Selvfølgelig åbnede han med Out of  the Frying Pan (and Into the Fire) i en udgave der var mindst dobbelt så lang som studieudgaven fra Bat out of Hell II, samtidig vekslede han mellem numre fra Bat out of Hell I, II og III samt de lidt mere obskure udgivelser som Welcome to the Neighbourhood og naturligvis klassikeren, Dead Ringer.

Aftenens højdepunkt var helt klart Paradise by the Dashboard Light, med det altid fede mellem spil (baseball-delen) hvor Meat og hans alt for lækre korpige, gør de de nu engang gør. Publikums messen: it was long ago/and it was far away/and it was so much better than it is today, fortsatte gennem hele sangens anden akt, det lød faaaaantastisk. Senere gik det naturligivis over i de velkendte numre som I’d do Anything for Love (But I Won’t do That)  hvor man virkelig kunne se Meat Loaf give alt hvad hans stemme kunne bære for at levere en af vor tids aller største ballader, og det han skuffede i dén grad ikke! Derefter var der jo den helt igennem obligatoriske, og altid fabelagtige You Took the Words Right out of my Mouth, sunget under klare stjerner og fuldmåne, kunne det være mere perfekt? Aftenens klimaks var helt klart Bat out of Hell, Meat Loafs, ihvertfald efter min mening, Opus Magnum leveret med publikumssang, hoppen, motorcykellyde og generelt en helt fantastisk følelse af en ualmindeligt vellykket koncert og aften – efter min egen mening den bedste koncert jeg har været til.

At det så var fuldstændigt umuligt at komme hjem fra Kolding er så en anden side af historien…
Vi tog toget kl. 01 og var i Hjørring igen kl. 07, fik ikke sovet særligt meget eller særligt godt… Højest et par 20 minutters power naps engang imellem, og nu står jeg i Bog og Idé, kørende på 30 time and counting… Regner med at ramme 39 eller 40 inden jeg går i seng.