Jeg har lige kigget mine blogs igennem, og opdagede at de alle handler om noget negativt. Kan det virkelig passe at jeg ikke har noget positivt at sige? Jeg sad forleden med min kæreste og snakkede, da hun pludselig sagde lad os prøve at tale om noget positivt… Der kom en lang pause, og jeg indså (indså ikke indrømmede) at det rent faktisk er svært at finde noget positivt at tale om!

Hvor mange gange sidder vi ved middagsbordet og snakker om positive emner? Det handler altid om hvem der har slået hvem ihjel, hvilket land der nu er blevet bombet, hvor stor en kælling Pia K i virkeligheden er osv. Det samme er tilfældet med vores aviser. Altid bliver de prydet af negative overskrifter – kan det virkelig passe at vi aldrig har noget godt at sige? Og hvad kan det skyldes?

Er elendighed virkelig SÅ spændende et emne, at vi ikke kan lade det ligge? Er vi virkelig så perverterede at vi kun kan finde underholdning i at læse om ulykkelige hændelser og dårligdomme? Tydeligvis.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst læste en avisartikel der ikke var præget af negative ord og sætninger – den sidste avisartikel jeg læste var om en 8-årig dreng der var faldet ud af en forlystelse i Fårup Sommerland og ligger i koma, og jeg indrømmer gerne at jeg kun læste artiklen fordi det handlede om et andet menneskes ulykke.

Jeg har ikke svaret endnu – eller min egen mening ihvertfald, men jeg vil lade den falde når jeg engang får en…