Hvordan kan det ske, at man tager i byen en ganske almindelig aften og absolut skal trækkes med alle landets spader og idioter? Hvordan kan de ske, at man kan gå i baren efter en øl, og samtidig komme tilbage på sit bord med en “dødsdom” hængende over hovedet? Hvad fanden sker der for jer? Her snakker jeg ikke om “de unge” 18-20 årige, jeg snakker om voksne “fornuftige” mennesker på 30-40 år, der burde have lært bare en lille smule pli, og burde være i stand til at gå i byen uden at genere folk, eller forsøge at komme op og slås?
Jeg skal ikke sidde her og være hellig og generaliserende, men det er fandme ironisk at det er den samme slags mennesker der er så pisse sure over at de unge sætter ild til forskelligt lort, tager stoffer og kommer op og slås, der sidder nede på Ciffy og uddeler øretæver, eller ihvertfald forsøger på det. Jeg skal naturligvis heller ikke sige at et er alle der opfører sig på så en uanstændig og barnlig vis, men det er fandme sørgeligt.
Se for helvede at komme videre! Det skal ikke være sådan at man ikke kan få et par øl, uden at en eller andet skaldet idiot, der aldrig er kommet videre i sit liv, skal stå og true mig, eller mine venner med pest og kolera, mens man bare forsøger at passe sig selv.
Jeg syntes det er pinligt, og jeg skammer mig over at mine rollemodeller, som “de voksne” et eller andet sted burde være, opfører sig så åndssvagt og barnligt en når de er i byen. Jeg skammer mig.
Jeg forsøger ikke at prædike, men jeg føler bare at det ikke altid er de unge der skal tage skraldet når man hører om vold osv. i byen, for landets ældre generation er sgu ikke en rygende fis bedre. Tag jer nu sammen, og lad os tage en øl og snakke om det istedet for at tage samtalen udenfor.